NYHED: Nu som lydfil! Hør den på siden her, eller download den nedenfor og tag den med dig.
Derfor kan årsagen til din hests eller hunds halten findes i nakken!
Hvis dit dyr halter, behøver det ikke at betyde, at det har ondt i benet! Faktisk kan årsagen til problemet være et helt andet sted i kroppen, for eksempel i nakken. Forklaringen på dette findes i fænomenet myofasciale kæder. Det er kæder af muskler og bindevæv, der løber igennem hele kroppen, og som er med til at opretholde kroppens balance. Hvis balancen brydes, for eksempel på grund af ubalancer i muskulaturen eller dårlig holdning, vil der opstå smerte. Men smerten kommer ikke nødvendigvis til udtryk dér, hvor problemet er. Smerten vil derimod opstå, hvor kroppen er svagest – på dens svageste led. Derfor kan svaret på langvarige smerter oftest findes i de myofasciale kæder, og genskabelse af kroppens balance er altafgørende for optimal heling og et smertefrit dyr.
Hvad er myofasciale kæder?
Myo-hvad-for-noget? Det kan være et svært ord at sluge, men det er faktisk ret simpelt, når man deler det op og ser på betydningen. Myo betyder muskel på latin, og en fascie er en betegnelse for en type af bindevæv i kroppen.
Man kan altså ”oversætte” myofasciale kæder til muskel-bindevævs-kæder, og det er ret beskrivende for, hvad de er.
Fascierne ligger som en film, der omgiver hver enkelt muskel i kroppen. Du har helt sikkert selv set dem. Når du skærer et stykke kød ud, kan du se en tynd film, der ligger over kødet, og nogle hvide linjer i kødet. Disse er faktisk fascier. Fascier løber ikke bare omkring hver enkelt muskel i vores krop. De løber rundt om hver enkel muskelfiber, helt ind til knoglerne og helt ud til huden. Fascierne dækker også vores organer!
Faktisk er det fasciale netværk i vores krop så udtalt, at hvis alt andet var usynligt, ville der stadig være et tydeligt billede af det fulde menneske – eller dyr – fra inderst til yderst.
Nu ved vi altså, at fascier faktisk udgør en stor del af vores krop, men hvad betyder det, at de ligger i kæder med musklerne? Groft sagt kan du tænke på de myofasciale kæder som en kæde af pølser. Musklerne er selve pølsefarsen, og fascierne er pølseskindet, som både omgiver hver enkelt pølse og forbinder dem i en lang kæde.
På samme måde løber fascierne omkring vores muskler, samler sig i musklens sene, der hæfter på en knogle, danner en muskelsene til den næste muskel, omgiver denne og så videre. Herved dannes de myofasciale kæder, som kan strække sig hele vejen fra vores hoved til vores tæer.
Hvorfor er myofasciale kæder så vigtige?
Alt i vores krop er altså forbundet via fascier – musklerne, skelettet, ja selv organerne. Siden det hele er forbundet, er det kun logisk, at systemerne påvirker hinanden. Hvis der sker en forstyrrelse i det ene system, vil det påvirke de andre systemer. Det vil sige, at hvis der opstår en skade i en muskel, kan det vise sig ved dårlig bevægelighed eller smerte i et eller flere led.
For helt at forstå hvordan de myofasciale kæder virker, bliver vi nødt til at kigge lidt på kroppen. Mange har den opfattelse, at vores skelet er den del af os, der gør os i stand til at modstå tyngdekraften, og at kroppen er bygget som en traditionel bygning med den ene mursten (eller knogle) oven på den anden.
Sandheden er dog, at hvis kroppen var bygget som en bygning, forudsiger fysikkens love simpelthen, at hverken vores lænd eller knæ ville kunne modstå tyngdekraftens sammentrykkende kraft. Vi ville simpelt hen kollapse på stedet som et andet skabsskelet, der har mistet sine snore.
Det, der holder kroppen sammen, er derimod noget, man kalder tensigritet – jep, endnu et umuligt ord, men lad os bryde det ned igen! Tensigritet er sammensat af ordene tension og integritet. Tension betyder spænding, og integritet betyder helhed. Her er altså tale om en spænding i helheden.
Det er måske stadig lidt abstrakt, så for forståelsens skyld har jeg lavet en lille model, som man kalder en tensigritetsmodel. I modellen (billede 1) skal pindene gøre det ud for skelettet, og elastiksnorene er de myofasciale kæder. Det ses, hvordan pindene holdes i spænd mellem elastiksnorene og på den måde opretholder en perfekt form, på trods af at tyngdekraften presser ned på modellen.
På samme måde er spændingen (tensionen) i de myofasciale kæder i stand til at holde vores knogler let adskilt og ”svævende” i det fasciale netværk. Dette gælder vel at mærke kun så længe, vi har en sund og rask krop uden sygdomstilstande.
Nu kommer vi til det sjove. Hvis vi eller vores dyr får forstyrrelser i et af systemerne, for eksempel i skelettet, hvad sker der så med det muskulære system? Det kan ses på billederne, hvordan hele modellen påvirkes og tilpasser sig ved ændringer. Hvis jeg skubber to pinde mod hinanden, vil de andre pinde i de andre dimensioner også bevæge sig mod hinanden (billede 2). Hvis jeg trækker to pinde fra hinanden, gør de andre pinde det samme (billede 3).
Kroppen virker på samme måde. Den tilpasser sig ændringer, så den stadig er i stand til at opretholde en struktur og modstå kollaps som følge af tyngdekraften. Så hvis der opstår en forstyrrelse et sted, hvor vil den så gå i stykker?
Lad os vende tilbage til tensigritetsmodellen. Hvis jeg presser ned på modellen, vil belastningen fordeles gennem hele modellen. Dér, hvor modellen går i stykker, vil være på dens svageste led (billede 4). Hvis vi ser på kroppen, vil det være dét sted, som vil gøre ondt. Når du går til lægen, eller hesten halter, vil det være det første sted, der bliver undersøgt. Men hov – det var faktisk ikke her problemet var, det var jo i toppen af modellen, hvor jeg pressede ned.
Det er netop derfor, det er vigtigt at vide noget om myofasciale kæder, og det er det, der gør myofasciel smerte så interessant; problemet er oftest ikke der, hvor det gør ondt!
Hvad skal vi bruge det til?
Opsummeret er myofasciale kæder altså muskel-bindevævs-kæder, der løber gennem hele kroppen. De opretholder en spænding gennem kroppen, som gør kroppen i stand til at holde dens form og struktur. Det hele kan forklares med en tensigritetsmodel, og hvis kroppen fungerer, som den skal, har den en god tensigritet. Systemerne hænger sammen, så hvis der opstår et problem i det ene system (for eksempel musklerne), vil det påvirke de andre systemer (de myofasciale kæder og skelettet).
Hvis en muskel bliver for stærk eller for svag, hvis vi få pådraget os en forstuvning hvor senerne over-strækkes, eller hvis vi i længere tid går rundt med en dårlig holdning (ja, det gælder også vores dyr), taber vi tensigritet. Når vi taber tensigritet, bliver kroppen dårlig til at opretholde dens form, og, som vi så på modellen, så vil den begynde at gå i stykker i dens svageste led.
Netop derfor er tab af tensigritet den hyppigeste årsag til sportsrelaterede skader og kroniske (længerevarende) smerter. Både hos os selv og vores dyr.
Derfor, når der er tale om en ubalance, uanset om det er i muskler eller led, er genskabelsen af kroppens balance og tensigritet altafgørende for optimal heling.
Det er her, de manuelle behandlingsformer kommer ind i billedet. Det er her kiropraktik, akupunktur og behandlingsformer målrettet de fasciale kæder kan hjælpe dit dyr til at komme i balance og blive smertefrit igen.
Har du spørgsmål? Du er altid velkommen til at kontakte mig.
Billede 1. Tensigritetsmodel i neutral position. I modellen svarer pindene til knoglerne, og elastikkerne svarer til de myofasciale kæder. Modellen kan ses som en model for vores krop. Den viser, hvordan kroppen kan opretholde sin balance ved at fordele spændingen i helheden. På den måde kan kroppen holde sig oprejst og kollapser ikke under tyngdekraften.
Billede 2. Her presses to pinde mod hinanden. Det kan ses, at de andre pinde i modellen også vil bevæge sig mod hinanden. Modellen tilpasser sig altså trykket. Vores krop vil reagere på præcis samme måde for at opretholde balance.
Billede 3. Her hives to pinde væk fra hinanden. Det ses, at de andre pinde i modellen også bevæger sig væk fra hinanden. Modellen tilpasser sig altså trækket. Vores krop vil reagere på præcis samme måde for at opretholde balancen.
Billede 4. Her presses tensigritetsmodellen sammen. Det simulerer en forstyrrelse eller skade, for eksempel i nakken. Modellen prøver at tilpasse sig, men forstyrrelsen er så stor, at modellen ikke er i stand til det. Den vil derfor gå i stykker. Dér, hvor den går i stykker, er på dens svageste led. Det er altså ikke i toppen af modellen, hvor forstyrrelsen er, men sandsynligvis et sted i siden af modellen. Kroppen vil reagere på samme måde. Den vil ikke nødvendigvis “gå i stykker” dér, hvor skaden er, men derimod på dens svageste led. Det vil være dét sted, der gør ondt. Derfor kan en skade i nakken føre til smerte i eksempelvis dit dyrs ben.
