
Det er ikke min intention at lære dig en ny ridestil. Jeg er sikker på, at du allerede er en dygtig rytter. Jeg er her for at finpudse det, du allerede kan. Hjælpe din krop til en større balance og integration og derigennem skabe maksimal harmoni mellem dig og din hest.
Ryttertræning
Hvorfor ryttertræning?
Med ryttertræning lærer du at bruge din krop på en sådan måde, at du ikke påvirker din hests balance og bevægelser. Du sikrer dig, at du sidder lige og korrekt, så din hest kan arbejde frit og afbalanceret under dig. Det er bestemt ikke let og kræver en god core-muskulatur og koordination.
Vi forventer, at vores hest svarer effektivt på vores hjælpere og udfører de bevægelser, vi beder den om. Men når vi sætter os op på vores hest, ændrer vi dens balancepunkt og påvirker dens bevægelser. Hvis vi som rytter ikke har styrken til at bære os selv
balanceret i sadlen og følge hestens bevægelser, vil det blive svært for hesten at bevæge sig frit og balanceret. Den vil i stedet begynde at spænde op i et forsøg på at holde balancen og gøre som vi beder den om. En spændt hest vil bevæge sig stift med dårligere bevægelser og svare mindre på vores hjælpere.
En spændt hest har også lettere ved at få problemer i dens bevægeapparat. Ryttertræning er derfor især godt at kombinere med kiropraktisk behandling af din hest.
Er ryttertræning noget for mig?
Alle ryttere, uanset niveau og almene fysiske træningstilstand, kan få noget ud af specifik ryttertræning. Måske vil du gerne sidde mere balanceret på din hest, måske vil du gerne tabe dig, eller måske vil du gerne finjustere din egen præstation og derigennem også din hests?
Uanset hvorfor og hvad du ønsker, tilrettelægger vi sammen et forløb, der er tilpasset dig og din hest.