Har min hund smerter? 10 tegn du skal være opmærksom på

Det kan være svært at vurdere, hvornår din hund har brug for hjælp. Problemer i bevægeapparatet har det med at udvikle sig over tid. Det kan derfor være svært at se de snigende signaler, din hund sender, når du ser den hver dag. Hold øje med din hunds gang, muskler, holdning, slikken, adfærd, energiniveau, gang på trapper, appetit, sidde- og hovedposition, så er du godt på vej.

 

Problemer i bevægeapparatet starter som regel med en let smerte, som gradvist udvikler sig. Det betyder, at din hund har tid til at tilpasse sig, den kompenserer for smerten. Den lærer at leve med smerten ved for eksempel at ændre på sit bevægelsesmønster. Det er selvfølgelig ikke optimalt. Vi har ansvaret for, at vores hund ikke går rundt med smerter. Derfor vil jeg gerne fortælle dig om følgende 10 signaler, som din hund kan sende dig, når den har ondt.

 

Gang

Det er indlysende, at din hund har smerter, hvis den halter. Dog kan der også være tale om mindre ændringer i dens bevægelsesmønster, der indikerer smerte. Hvis din hund går stift (rygsøjlen skal bevæge sig som en slange, når din hund går), ikke strækker benene helt ud, tager små skridt, går med bredt-stillede ben, snubler eller altid går med hovedet og nakken lavt mod jorden, kan det være tegn på smerte et sted i bevægeapparatet.

 

Muskelspasmer

Hvis din hund har ondt i et bestemt område, kan du observere lette muskelsammentrækninger, når du klapper eller børster den over området. Spasmerne kan for eksempel forekomme som følge af en klemt nerve eller muskelskader. Det kan også skyldes en overbelastning, hvis din hund kompenserer på grund af smerter andre steder.

 

Holdning

Din hund skal gerne have en lige ryg, når du kigger på den fra siden. Hvis ryggen er krum, kan det være et tegn på smerte. Hængende hoved eller halen mellem benene er også tegn på smerte. Det kan være smerte i maveregionen, men rygsmerter kan også vise sig på denne måde. Det er heller ikke sundt for din hund hvis den svajer i ryggen. Det skyldes ofte en for svag kerne-muskulatur.

Her ses en hund med god holdning. Rykken er lige og hovedet er løftet. Glad hund uden smerter.
Her ses en hund med dårlig holdning. Ryggen er krum, halen og hovedet holdes nede. Dårlig holdning kan skyldes smerter i bevægeapparatet og kan afhjælpes med kiropraktik. Dårlig holdning. Hund med smerter.
Her ses en hund med en let svajende ryg, der kan være en indikator på en for dårlig kerne-muskulatur. Den røde streg indikerer den optimale holdning. Hund mangler core-muskulatur. Hund med manglende kerne-muskulatur. Svaj i ryggen. Kiropraktik til hund. Holistisk behandling hund. Genoptræning hund.

Her ses en hund med god holdning. Rykken er lige og hovedet er løftet.

Her ses en hund med dårlig holdning. Ryggen er krum, halen og hovedet holdes nede.

Her ses en hund med en let svajende ryg, der kan være en indikator på en for dårlig kerne-muskulatur. Den røde streg indikerer den optimale holdning. 

Overdreven slikken

Hvis din hund konstant slikker og/eller bider sig det samme sted, kan det være tegn på smerte i området. Det virker smertestillende for din hund at slikke/bide på området, ligesom vi puster på et skadet område. Hvis du ikke opdager den overdrevne slikken/biden i tide, kan det føre til sår og ”hot spots”, hvor der går infektioner i såret. Det kan behandles hos dyrlægen, men her behandles ”kun” såret og infektionen i såret. Selve årsagen til hot spottet fjernes ikke. Hvis din hund har tilbagevendende hot spots omkring det samme sted, kan det derfor skyldes, at den har ondt i området. Der kan for eksempel være tale om nervesmerter, hvor din hund vil have en prikkende følelse, som hvis området sover eller er fyldt med kravlende kryb.

 

Adfærd

Hvis din hund har ændret adfærd og pludselig knurrer eller på anden måde virker aggressiv over for dig eller andre, kan det være et signal om smerte. Hvis din hund oplever, at det gør ondt at blive klappet, vil den begynde at protestere imod det, og det gør den på sit eget sprog, selvom det kan virke voldsomt på os mennesker. Det kan også være, at du oplever, at din hund trækker sig væk fra familien. I stedet for at deltage i familiens hygge og aktiviteter, som den plejer, lægger den sig hen i hjørnet for sig selv.

 

Energiniveau

Hvis din hund har et lavt energiniveau og/eller ikke længere virker begejstret for gåture, kan det være et symptom på smerter i bevægeapparatet. Det kan også være, at din hund sover mere end den plejer eller går meget langsomt. Hvis din hund har ondt, når den bevæger sig, vil det mindske lysten til at bevæge sig. Det ses tit i forbindelse med slidgigt, men kan også ses ved smerte andre steder i bevægeapparatet.

 

Gang på trapper

Når din hund går op ad trapper, skal den sætte af med bagbenene. Smerter i bagparten eller bagben kan derfor gøre det svært for din hund at komme op. Når din hund skal ned ad trapper, lægger den vægten på forbenene. Smerter i forparten kan derfor vise sig, når din hund skal ned ad trapper. Desuden er det krævende for balancen at gå ned ad trapper. Hvis din hunds krop ikke er afbalanceret, eller den mangler kernemuskulatur til at stabilisere sig selv, kan det være ubehageligt for den at skulle gå med hovedet først ned ad en trappe. Den kan derfor vælge at tage trappen ned sidelæns eller helt nægte at gå ned.

 

Manglende appetit

Hvis din hund ikke længere virker så begejstret for mad eller ikke længere spiser op, kan det være et tegn på smerte. Alle former for smerte kan nedsætte appetitten. Det er dog mest almindeligt, at det drejer sig om smerter i forbindelse med foderindtag, såsom smerter i munden, kæbeleddet eller nakken. Hvis din hund for eksempel fodres fra gulvet, kan smerter i nakkeregionen påvirke lysten til at bøje hovedet ned for at nå maden.

 

Siddeposition

Når din hund sætter sig ned, skal den sidde lige med bagbenene. Hvis den derimod sætter sig ned til den ene side (også kaldet hvalpe sit), kan det være tegn på smerter. Hvis din hund har ondt i et ben, bagparten eller den nedre ryg, kompenserer den ved at flytte vægten over på den side, der ikke gør ondt.

Her ses en hund med en sund siddestilling. Bag- og forben er lige og vægten er fordelt ligeligt over højre og vestre side.
Her ses en hund i hvalpe sit. Hunden aflaster dens venstre side ved at lægge størstedelen af dens vægt over på højre side. Når din hund sætter sig ned, skal den sidde lige med bagbenene. Hvis den derimod sætter sig ned til den ene side (også kaldet hvalpe sit), kan det være tegn på smerter. Hvis din hund har ondt i et ben, bagparten eller den nedre ryg, kompenserer den ved at flytte vægten over på den side, der ikke gør ondt. Smerte hund. Har min hund smerter? Har min hund ondt? min hund sidder skævt? hvorfor sidder min hund skævt? hvalpesæde, hvalpesit.

Her ses en hund med en sund siddestilling. Bag- og forben er lige og vægten er fordelt ligeligt over højre og vestre side.

Her ses en hund i hvalpe sit. Hunden aflaster sin venstre side ved at lægge størstedelen af dens vægt over på højre side. 

Hovedposition

Din hund skal gerne holde hovedet flot oprejst. Går den altid med hovedet let hængende? Holder den hovedet en smule mere til den ene side end den anden? Eller har den svært ved at dreje hovedet til den ene side? Det kan alt sammen være symptomer på smerter i nakke-og/eller halsregionen og kan både være relateret til led, muskler og muskelbindevævskæder.

 

 

Hvor tydelige symptomerne er, vil afhænge af graden af forstyrrelser i skelet- og muskelsystemet, samt hvor længe din hund har gået med smerten. Det er derfor vigtigt, at du holder øje med din hund, så du kan reagere hurtigt på selv de mindste smertesymptomer. Veterinær kiropraktik til din hund kan sammen med andre holistiske behandlingsformer hjælpe din hund af med smerterne i bevægeapparatet.  Behandlingen er blid, men effektiv, og de fleste hunde elsker det.

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig med spørgsmål eller andet.