
Foredrag og workshops
Jeg kommer gerne ud til dit arrangement og holder et foredrag eller en workshop – både i stalde, klubber, kenneler og privat. Du finder eksempler på emner nedenfor, men jeg kombinerer gerne og tilpasser specifikt efter jeres ønsker.
Det er desværre almindeligt, at forhold som dårligt tilpasset udstyr eller dårlig kropsbygning kan føre til muskelstress, kompensationer, smerte og nedsat præstation hos rytter, hest eller hund. For hestens og rytterens vedkommende kan dårlig hovbalance og forkert rideteknik ligeledes spille ind. Jo mere du ved om disse faktorer, jo bedre bliver du til selv at hjælpe din hest eller hund med at få et godt liv.
Eksempler på hunde-emner:
Kiropraktik
Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt for din hund?
Hundens biomekanik og basal anatomi
Hvad er et rigtigt bevægelsesmønster, og hvad sker der, når din hund bevæger sig forkert?
Halsbånd/seler
Hvad skal du vælge, og hvordan tilpasses det optimalt i forhold til din hund?
Eksempler på heste-emner:
Kiropraktik
Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt for din hest?
Hestens biomekanik og basal anatomi
Hvordan bevæger din hest sig, og hvordan har dens bevægelsesmønster indflydelse på dens præstation?
Saddeltilpasning
Få en grundlæggende tilgang til valg af saddel, og hvordan du bedst sikrer dig, at den passer til din hest. Du vælger selv, om gennemgangen skal være for engelske eller westernsadler.
Tilpasning af hovedtøj og bid
Hvilket bid skal du vælge, og hvordan tilpasses hovedtøjet bedst til din hest?
Hovens anatomi og funktion
Hvad gør hoven så speciel, hvorfor er den vigtig, og hvordan fungerer den?
Hestens kropsbygning
Hvad betyder hestens kropsbygning, det vil sige dens konformation, i forhold til præstation? Hvad kan du selv holde øje med, når du skal købe ny hest?
Rideteknik
Hvordan sidder du optimalt på din hest, og hvad kan du gøre for at maksimere præstationen hos din hest?
Myofasciale kæder i hest og rytter
Hvad er myofasciale kæder (muskelbindevævskæder), og hvorfor er de vigtige for både dig og din hest?
